De helt små (0-4-årige) og deres voksne er på besøg i en gartners drivhus, hvor den frække snegl også bor. I en næsten ordløs soloforestilling opleves fødsel, frugtbarhed, død og genopstandelse fortalt med animation og musik. Det er en hyldest til tomatplanten og til den langsomme og cykliske verden.
Alt er skabt i genbrugsmaterialer, hæklet, syet eller malet i hånden. Planten vokser på magisk vis med et snoretræk og insekter animeres med en pind. Jacob Gurevitschs musik sætter stemningen sammen med lydeffekter fra en autoharpe.
Den lille og enkle scenografi kan sættes op i vuggestuer, på museer og i kirker. Pris: 3000 kr. for max 25 pers. og 5000 kr. for to forestillinger på en dag. Forestillingen er refusionsgodkendt.


***** Et tomatliver en virkelig fin forestilling om det cykliske planteliv. Stilfærdigt fortalt, næsten uden ord, men med en klar dramaturgi og et skarpt fokus.
Læs hele anmeldelsen på Iscene.dk
I tre lande skabes tre kæmpestore og magiske fugle, ud fra hver deres lokale inspiration. I sommeren 2027 mødes de tre nordiske gigant-fugle for første gang på Odsherreds Nycirkusfestival og til Kalundborgs nye gadeteaterfestival.
De nordiske fredsfugle medbringer også en workshop, hvor alle kan lave deres helt egen magiske fugl med genbrugspap og stof.
Den finske fugl skabes af Milla Risku, som også medvirker i Quasi Teaters workshop på Kulturmødet på Mors i august 2026. Her starter de første spæde eksperimenter med de magiske fredsfugle.
Tak til Børnenes Kulturmøde for inviationen og støtten til at dette kan lade sig gøre.
Den islandske fugl skabes af Pilkingson Props
Quasi Teater har taget initiativ til Kalundborgs første gadeteaterfestival, som afholdes i 2027 i samarbejde med en række vidunderlige lokale aktører.
Læs mere om denne nye festival så snart den har fået midler nok til at lave sin egen hjemmeside.
UNDERVISNING
Quasi Teater samarbejder med Kalundborg Amatørteater (KAT) og Musisk Skole i Kalundborg om at udbyde teaterundervisning til børn og unge i 25/26 og 26/27.
Er du mellem 10 og 18 og har du lyst til at spille teater? Så tilmeld dig via Musisk Skoles hjemmeside.
Sted:
Tidspunkter:
Musisk Skole, Kalundborg
Mandage kl. 17-18.30
Ønsker du privatundervisning i teater, stemmetræning, skuespiltræning, workshop med improvisationsteater, kreativ skrivning eller dramatisk skrivning så kontakt teatret.
Der kan laves privat solo- eller gruppeundervisning.
Workshops
Teater kan bruges til meget mere end forestillinger
Teaterworkshop
I forbindelse med booking af forestilling er det muligt også at booke Quasi Teater at lave en sjov workshop med publikum som relaterer til fortællingen.
Huskunstner
Med mange års erfaring med samarbejde med skoler laver Quasi Teater gerne huskunstnerforløb enten i længere partnerskaber, hvor scenekunsten integreres i skolelivet eller som kortere forløb med besøg en enkelt dag eller i en projektuge.

Mødefacilitering (voksne)
Skal du holde en workshop eller et møde og har du brug for en ekstern facilitator? Hvad enten det er formelt eller kreativt, så kan Quasi Teater hjælpe dig/jer godt igennem projektet med fokus på dagens mål og en god proces

Formidling
Har du et projekt der har brug for at blive formidlet på en kreativ måde? Vil du skabe positiv opmærksomhed omkring en bydel, en indsats eller forestående forandring?
Måske leder du efter en god historie og en til at skrive den?
Quasi Teater er lokalt forankret i Kalundborg på Vestsjælland i kunstatelieret Nydningen, hvor teatrets kunstneriske stifter også skriver, tegner, maler, snitter, trykker.
På Vestsjælland og særligt i Kalundborg eksploderer vækst og tilflytning men kulturen sulter. Quasi Teater håber på at styrke kunsten og kulturen på Vestsjælland og særligt tilbuddene til børn og unge.
Læs mere om Nydningen her:
Quasi Teater har eksisteret siden 2007 og har en række succesfulde børne- og ungdomsforestillinger i bagkataloget. Fremhæves kan Statsministeren, der både har spillet i Bruxelles og vundet Fyns Kulturpris, teaterkoncerten Den Danske Sang som har spillet over 100 forestillinger i hele Danmark og nordtyskland, Professor Dyregod, som både blev produceret og opført i samarbejde med islandske og svenske aktører og dukkemusicalen Enten - Eller, som også har turneret landet rundt og spillet på animationsfestivalen Festival of Wonders i Silkeborg.
Quasi Teater afholder årlig generalforsamling onsdag den 24. juni kl. 20.
Hvis du ønsker at deltage så kontakt teatret for at modtage et link.
KONTAKT OS